Indkaldelse til generalforsamling i Dansk Legeplads Selskab
Til medlemmer af Dansk Legeplads Selskab
I forbindelse med indsamling af DLS’s arkiver hos Dansk Pædagogisk Historisk Forening (DPHF) har undertegnede foreslået DLS’s bestyrelse, at der indkaldes til generalforsamling i DLS. Den sidste generalforsamling blev afholdt i 2016.
Bestyrelsen har meldt positivt tilbage, og derfor indkalder vi på bestyrelsens vegne til generalforsamling i DLS. På generalforsamlingen skal vi bl.a. drøfte Dansk Legeplads Selskabs fremtid.
Generalforsamlingen afholdes hos Dansk Pædagogisk Historisk Forening,
Englandsvej 358, 2770 Kastrup,
onsdag d. 14. maj 2025 kl. 17-19.
Der vil blive serveret en let anretning!
Af hensyn til forplejning bedes I tilmelde jer senest mandag d. 12. maj til klaus.nedergaard@hotmail.com
Med venlig hilsen og på bestyrelsens vegne
Carsten Frederiksen, tidl. bestyrelsesmedlem i DLS,
Klaus Nedergaard, tidl. sekretær i DLS,
Benny Schytte, tidl. formand for DLS og pt. bestyrelsesmedlem i DPHF